Forumregler gældende fra og med 17/2-2010

Info om forummet

Redaktører: crawack, Administrator

Forumregler gældende fra og med 17/2-2010

Indlægaf crawack » 17. feb 2010, 15:18

FORUMSREGLER FOR RCMODELTRUCK.DK

1. FORUMMETS FORMÅL
RC Modeltruck Forum er en platform til diskussion af temaer der har med fjernstyrede modellastbiler, entrepenør- og landbrugsmaskiner at gøre. Igennem RC Modeltruck Forum kan der knyttes kontakter til andre modelbyggere og klubber/foreninger, og her kan gives og modtages tips og tricks videre til andre ligesindede.

2. BRUGERPROFILER
• Man skal være mindst 14 år for at deltage i forummet
• Udfyld gerne så mange felter, som muligt i brugerprofilen.
• Samtlige oplysninger som er skjulte vil ikke blive videregivet til andre.
• Hvis forum-medlemmets rigtige navn ikke fremgår af brugernavnet, skal det fremgå af signaturen. Dette hjælper andre brugere med at tage kontakt med dig og evt. forfølge en diskussion.
• Hvis en bruger ikke har besøgt forummet i ½ år, vil den pågældende profil blive slettet uden varsel.

3. BRUGERNES / DEBATTØRERNES VIRKE OG ETIK
Med brugere/debattører forstås enhver, der skriver indlæg i forum, samt private beskeder (pb’er) til andre brugere/debattører. Indlæggene og pb'er skal overholde nedenstående grundregler:

3.1 Brugerens/debattørens etik
• Der skal udvises almindelig god etikette og opførsel. Tal pænt og respektér hinanden.
• Man skal holde sig til temaet i den tråd, der er startet. På den måde kan man nemmere finde de forskellige poster bagefter. Ganske korte afvigelser kan dog tolereres, så længe de bidrager til en generelt god stemning på forum.
• Regler for billeder skal overholdes. Ved link, max. størrelse 800x600 pixels, ved upload reduceres størrelsen automatisk.
• Regler for salgs- og købsannoncer skal overholdes. Reglerne kan læses her Regler for salg og auktioner
• Ønsker man at lave kommerciel reklame, skal det ske under temaet firmadiskussion. Firmanavn skal fremgå tydeligt.

3.2 Følgende er uacceptabelt på forum og vil blive grebet ind overfor:
• Personlig chikane, trusler og injurier (klik for link om injurier)
• Alment krænkende sprogbrug fx eder, forbandelser og groft sømandssprog
• Krænkelser eller diskrimination ift. køn, race, religion og social status.
• Seksuelt krænkende sprogbrug, seksuel chikane, opfordringer og tilskyndelser samt sjofelheder generelt
• Opfordring til- eller omtale af gennemførte kriminelle handlinger og brud på civil lov.
• Indlæg og ytringer der er til skade for RC modeltruck-hobbyen og/eller rcmodeltruck.dk’s omdømme, herunder omtale af udførte handlinger, der strider mod civil lov, samt stærkt fornuftstridige handlinger.
• Partipolitiske ytringer og agitationer samt radikale/kontroversielle samfundsmæssige holdninger.
• Utidig indblanding i køb- og salgsannoncer.

4. KLUBBER / FORENINGER
Rc-modeltruck.dk tilbyder klubber / foreninger muligheden for, at få oprettet et lukket underforum på forummets hovedside. Forummet kan bruges som f.eks. klubforum. Brugere / debattører, der ønsker at kunne læse og skrive indlæg, skal tilføjes en adgangsliste for forummet. Er man ikke tilføjet listen, kan man ikke se forummet på hovedsiden.

4.1 Krav
Følgende kriterier skal til enhver tid være opfyldt:
• Foreningen skal have egne vedtægter der er godkendt på en generalforsamling.
• Der skal være en kontaktperson til klubben. Personen skal være aktiv bruger af rcmodeltruck.dk, og oplyse privat email og telefonnummer til administrator.
• Brugere i underforummet er underlagt reglerne under punkt 3.
• Forummoderatorer har fuld adgang til forummet og vil moderere som beskrevet under punkt 5
• Opfylder foreningen ikke kriterierne, kan underforummet lukkes af administrator.

4.2 Oprettelse af forum og tilføjelse af brugere
• Ønsker en forening et lukket underforum, kontakt man forumadminstrator. Foreningsvedtægter og referat af seneste ordinære (eller stiftende) generalforsamling vedlægges.
• Forumadminstrator opretter herefter forummet. Lukkede fora vil altid være navngivet til sidst med "(Intern)".
• Det er kontaktpersonen, der beder administrator tilføje en bruger, som ønsker adgang til det lukkede forum.
• Adminstrator har ikke ansvar for at kontrollere, eller følge op på, om brugeren har retmæssigt adgang.

5. MODERATORENS VIRKE OG ETIK
Med moderator forstås forumadministrator eller redaktører (brugernavne ses med orange og grøn farve)
Det er målet at der ikke ligger artikler og tråde på Forum, som har alment anstødeligt indhold og som belaster RC modeltruck hobbyen og rcmodeltruck.dk’s omdømme i offentligheden og hos myndigheder. Dermed er det målet at der ikke ligger artikler på Forum, som strider mod de opsatte regler.

5.1 Moderatorens virke
• Arbejdet er ulønnet.
• En moderator kan ikke gøres ansvarlig for evt. manglende moderering.
• En moderator er ansvarlig for at handle efter moderatorens etiske regler (afsnit 5.2)
• Så vidt det er praktisk muligt, skal alle indlæg læses af moderatorholdet hver dag, og der skal tages hånd om evt. overtrædelser af reglerne.

5.2 Moderatorens etik
• Moderator må ikke forholde sig til debattørernes holdninger eller synspunkter ud fra egne præmisser
• Moderator må aldrig tage parti for nogen part i en debat
• Moderator må ikke forholde sig til nogen person men kun til personens gerninger på forummet.
• Uvenlige holdningsbetonede kommentarer af moderators arbejde ignoreres
• Seriøse spørgsmål eller kommentarer til modereringens berettigelse kan besvares kort og konkret af moderator.
• Hvis en moderator er i tvivl bruger han sit netværk og får anden og evt. tredie vurdering på sagen.

5.3 Sådan kan der modereres:
Alt efter sagens alvorlighed, kan moderator vælge forskellige former for indgriben.
Det skal altid være synligt når Moderator har grebet ind. Det gøres på forskellig måde, som det kan læses herunder. Dog skal der altid klart stå: ”MODERATOR:” og derefter den relevante tekst.

5.3.1 Skrive en tilrettevisning (advarsel)
Hvis det skrevne er på grænsen af det acceptable, kan moderator lade debattørens tekst stå uændret, men tilføje i selve indlægget en tilrettevisning eller påtale, som gør debattøren opmærksom på at stregen er overtrådt.
Ex. MODERATOR: Det understregede er tæt på injurier. Overvej at reformulere eller slette.

5.3.2 Slette indlæggets tekst helt eller delvis og bede om reformulering
Hvis teksten er uacceptabel, men indlægget ellers er seriøst og i tråd med tråden, kan moderator slette det uacceptable (eller erstatte med x’er) og bede debattøren om at reformulere sig.
Ex. MODERATOR: Den fjernede tekst er politisk. Vær venlig at reformulere eller slette.

5.3.3. Slette indlægget
Er indlægget af en karakter, så det ud over at være anstødeligt også er værdiløst i trådens sammenhæng (pas på med personlige vurderinger her), kan hele indlæggets indhold slettes og erstattes med Moderators kommentar. Er der tale om et enkeltstående utidigt/uvedkommende indlæg i en ellers værdifuld tråd, fx en teknisk tråd eller en byggetråd, kan hele indlægget blot slettes, og debattøren skal modtage en mail om hvorfor.
Ex. MODERATOR: Uvedkommende indlæg slettet

5.3.4 Låse tråden for nye indlæg
Hvis en tråd løber ud i sandet med mudderkastning eller uendelig gentagelse af de samme argumenter fra en gruppe af debattører uden udsigt til at det får ende, kan Moderator lukke tråden for nye indlæg.
Ex. MODERATOR: Tråden er lukket pga. mudderkastning.

5.3.5 Slette tråden
Er en tråd uanstændig allerede fra oplægget eller er den gået i mudderkastning uden i øvrigt at have værdi, kan moderator slette hele tråden. Det kan være eneste overkommelige løsning, hvis for mange har citeret hinandens frækheder.
Der skal efterlades årsag og forklaring til sletningen

5.3.6 Eksklusion af bruger
Overtræder man flere gange reglerne, efter man har fået påtaler fra moderatorerne, har det følgende konsekvens:
Overtrædelse 1 = Advarsel 1
Overtrædelse 2 = Udelukkelse fra forum i 1 måned
Overtrædelse 3 = Advarsel 2
Overtrædelse 4 = Permanent udelukkelse
Hvis man ikke overtræder reglerne i 1 måned efter sin seneste advarsel, nulstilles advarslen.
Har man tidligere været udelukket 1 måned, kan man aldrig blive nulstillet til mere end Advarsel 2.
Bjarne Crawack - Admin
Tlf.: 60 28 02 66

Læs forumsregler

Admin http://www.rcmodeltruck.dk/
Admin http://www.rcmodeltruck.dk/butik
Brugeravatar
crawack
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 2993
Tilmeldt: 2. mar 2005, 13:58
Geografisk sted: Solbækgård, Mjels
Salgskarakter: 0 (0%)
Fødselsdag: 20. aug 1970
Salgskarakter: 0

Re: Forumregler gældende fra og med 17/2-2010

Indlægaf Karsten » 16. mar 2010, 07:54

Punkt 5.3.6 i forumsreglerne er fra idag ændret til følgende:

5.3.6 Eksklusion af bruger
Overtræder man flere gange reglerne, efter man har fået påtaler fra moderatorerne, har det følgende konsekvens:
Overtrædelse 1 = Advarsel 1
Overtrædelse 2 = Udelukkelse fra forum i 1 måned
Overtrædelse 3 = Advarsel 2
Overtrædelse 4 = Permanent udelukkelse
Hvis man ikke overtræder reglerne i 1 måned efter sin seneste advarsel, nulstilles advarslen.
Har man tidligere været udelukket 1 måned, kan man aldrig blive nulstillet til mere end Advarsel 2.
10-4 and keep'em rollin'
Karsten

Wedico Scania 6x2
Kel-Berg 48 m³ tiptrailer
Brugeravatar
Karsten
Truckertosse
Truckertosse
 
Indlæg: 1060
Images: 63
Tilmeldt: 18. mar 2005, 18:44
Geografisk sted: København
Salgskarakter: 2 (100%)
Fødselsdag: 27. mar 1975
Salgskarakter: 0


Tilbage til Forumsregler



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

 

MKPortal ©2003-2008 mkportal.it